Aktuelle kurser og uddannelser

Grundlæggende hypnose
Lejre d. 30/5 2015
(en weekend)
Læs mere


Avanceret hypnose
Lejre d. 13/6 2015
(tre weekends)
Læs mere


Få vores kursus- og uddannelsesplan:
Klik her.

 
 

Presse

Den 18. november 2014 hypnotiseres Ole Henriksen af Patrick Agergaard på TV2.
Læs mere

TV2

TV2's Marie prøver hypnose mod sin fobi mod edderkopper.
Se programmet her

DR P1

Julie Bang interviewer os om oplevelsen af tid - og ender i trance!
Hør interviewet her

TV2 Radio

Ricco Wichmann og Jan Gintberg interviewer os om hypnose i en let tone.
Hør interviewet her

Radio 3

Mike Pedersen interviewer os om NLP og selv-coaching.
Hør interviewet her

 
 

 

Tilbagemeldinger og udtalelser


Milles oplevelse med PowertranceTM

Mille H. fortæller om sin oplevelse med PowertranceTM:


"Jeg har prøvet Patricks nye PowertranceTM-session, da Patrick virker som en kanon person, der brænder for sit arbejde, og som er meget bevidst om, hvad han beskæftiger sig med.

Da jeg ankom, blev jeg budt pænt og varmt velkommen og Patrick havde sørget for frisk koldt vand og da det var ved påsken, var der også fine påskeliljer rundt omkring til at skabe en god og hyggelig stemning. Patrick startede med at spørge lidt til, hvorfor jeg havde takket ja til tilbudet, hvad mine forventninger var osv. Efter en lille snak begyndte Patrick at snakkede stille og roligt, og bad mig være opmærksom på forskellige ting, for at blive bevidst om hvor meget man faktisk ubevidst ligger mærke til i sin hverdag. Det var meget spændende at opleve og tænke over. Vi gik så stille og roligt over til at bringe mig i en let trance.

Flere gange undervejs påpegede han, at hvis der var noget der føles forkert/upassende eller gik imod mine værdier mm., så kunne jeg til en hver tid vælge at gøre noget andet, der føltes mere rigtig for mig. Han stillede nogle spørgsmål undervejs, nogen af disse spørgsmål skulle der ikke svares på, mens andre blev besvaret fra min underbevidsthed. Patrick kom bl.a. ind på hvor jeg ønskede at få flere resourcer og jeg svarede spontant: "Foredrag", da jeg er foredragsholder til daglig, hvor jeg fortæller andre om min knap så gode barndom/ungdom. Patrick begyndte så at spørge ind til forskellige ting (de fleste ting skulle jeg dog ikke besvare - blot tænke over) og bad mig fokusere på forskellige ting og han snakkede meget om positive resourcer. Jeg slappede mere og mere af, jeg følte mig mere lettet inden i, jeg følte mere glæde og jeg følte jeg blev fyldt op med en masse positiv energi. Faktisk så meget at jeg flere gange ikke kunne lade være at smile.

Efter lidt tid i trance og med en masse spørgsmål og rolig snak fra Patrick, fik han mig stille og rolig ud i trancen igen. Da jeg åbnede øjnene var det meget underligt. Jeg havde under hele trancen følt, at trods jeg var enormt afslappet, så var jeg stadig fuld bevidst om det hele og kunne huske alt, men da jeg slog øjnene op, var det som om jeg lige havde fået mig en såkaldt "power nap", altså en mindre lur.

Inden vi afsluttede helt, ville Patrick lige "teste" mig. Han bad mig forstille mig, at jeg var ude på et foredrag og skulle til at starte, og jeg bare skulle rejse mig og gå lidt frem som jeg ville gøre normalt. En smule usikker på, hvad der skulle ske, rejste jeg mig og tog et par skridt. Pludselig var det, som om jeg faktisk stod foran en masse unge og skulle holde foredrag, de samme følelser og tanker som jeg plejer at få, når jeg holder foredrag, opstod pludselig i mig. DOG var der noget, der var ændret MARKANT.

For det første kunne jeg slet ikke holde op med at smile, hvor jeg normalt er meget alvorlig. Derudover følte jeg mig mere rolig og slappet med det og meget mindre nervøs og havde det bedre end jeg plejer med at skulle fortælle tilhørerne om de meget personlige ting jeg har været igennem. Efter det takkede Patrick af og sendte mig hjem med et smil. Hele vejen hjem, var jeg dybt forbløffet over min oplevelse og de positive følelser og tanker, Patrick havde fået frem i mig. Jeg tog direkte hjem for at fortælle om min store positive oplevelse og var meget spændt på hvordan mit næste foredrag ville blive, samt mit generelle humør, når der var gået et par dage.

Allerede dagen efter blev jeg spontant og uden varsel eller forberedelse hevet med på et meget stort foredrag med min chef, for et helt gymnasium. Da jeg er en person, der helst skal vide tingene i god tid, så jeg kan forberede mig meget og godt inden, var jeg lidt nervøs for, hvordan det ville gå, trods det at jeg har holdt mange foredrag. Da vi kommer frem, tager jeg det helt roligt og går og stiller alle vores ting op som normalt, og jeg er meget mere afslappet og går og synger med på den musik vi har med og danser lidt rundt - trods det, at der allerede sidder nogen elever og kigger. Da jeg så skal på (hvilket også sker før forventet), mærker jeg de samme følelser og tanker komme op i mig, som jeg havde haft dagen før hos Patrick og jeg snakker bare løs uden at lave en eneste fejl. Jeg følte mig bedre tilpas end normalt, og normalt holder jeg mikrofonen tæt til kroppen, da jeg normalt ryster på hænderne når jeg snakker (også selvom jeg ikke er nervøs), men jeg lagde pludselig mærke til, da jeg snakkede at jeg gik almindeligt med mikrofonen uden at ryste. Så jeg var meget positivt overrasket, fordi jeg netop ikke gjorde noget anerledes end normalt og alligevel fik en bedre oplevelse. Efter foredraget blev jeg også rost meget af min chef og dem der havde hørt det.

Der er så gået noget tid nu og jeg har desværre ikke været på foredrag siden, men det skal jeg snart igen med min chef og jeg glæder mig til at se hvordan det vil gå. Tilgengæld er jeg stadig fyldt med positiv energi inden i. Jeg har haft enkelte timer på enkelte dage, hvor jeg har været ked af forskellige ting og grædt lidt, men er kommet oven på igen meget hurtigere end jeg plejer. Jeg er også blevet mindre stresset og det er noget jeg virkelig kan bruge, da jeg tit har mange bolde i luften. Hver dag efter arbejde går jeg og nynner/synger eller fløjter på vej hjem og smiler mere og jamen har fået en anden glæde og energi inden i, som min familie og venner også har lagt mærke til, trods jeg generelt er positiv af sind.

Så det var helt sikkert en stor - og meget positiv - oplevelse for mig at prøve Patricks PowertranceTM, og jeg kunne sagtens finde på at bestille flere PowertranceTM-sessions eller gå i hypnoterapi efter den oplevelse, og efter jeg har set hvad blot én gang har kunnet gøre for mig. Så jeg vil blot opfordre alle til at prøve Patricks PowertranceTM eller en af de mange andre tilbud, han har, da jeg tror at det kan hjælpe mange andre og give dem en lige så god oplevelse, som jeg har fået, og det kan måske gøre en forskel i deres liv, som det har gjort i mit."

Smil fra foredragsholderen
Mille H., 18 år


Hasans oplevelse med PowertranceTM

Hasan fortæller om sin oplevelse med PowertranceTM:


"Superfed Meditation!

Jeg kan varmt anbefale PowertrancenTM hos Patrick. Jeg har været i terapi hos Patrick flere gange angående en skilsmisse og studieproblemer, og jeg har oplevet Patrick som et meget sympatisk og indlevende menneske. Man kan virkeligt mærke, at han har et stort ønske om at hjælpe, altså det er ikke bare en forretning for ham, han brænder for det han gør. Og det han gør er han også god til. De gange jeg har været hos ham, har jeg altid forladt stedet med en meget større livsvilje, optimisme og selvværd.

Selve PowertrancenTM har for mig været en mærkelig (men dejlig) rejse indad, hvorved jeg opdager følelser og sider af mig selv, som jeg ikke er bevidst om. Det minder mig faktisk mest af alt om en super form for meditation. Jeg skriver "minder mig om", pga. at Patrick lærte mig at udføre det på mig selv, hvilket jeg gør flittig brug af.

Nogle gange når jeg er på arbejde kan jeg ikke vente med at komme hjem, så jeg kan udføre den, fordi jeg efterfølgende står tilbage med en utrolig dejlig fornemmelse. Altså under trancen bliver jeg meget afslappet og min tankestrøm stilnes, hvorved min underbevidsthed får frit løb til at fortælle mig det den vil. Ved at få denne viden om mig selv bliver jeg mere klar over, hvorfor jeg handler og tænker som jeg gør, jeg bliver bevidst om de underliggende mekanismer for min adfærd.

Men det er ikke det eneste; nogle gange i selve trancen når jeg en tilstand af at være helt fri for tanker og derved bare kan mærke mig selv. Det er dette aspekt, der får det til at minde mig om en superform for meditation. Grunden til at jeg skriver "super" er, at de gange jeg har prøvet at meditere, har jeg haft meget svært ved at nå denne tilstand, hvorimod jeg igennem denne trance nemt har opnået den flere gange. Når jeg så efterfølgende går ud af trancen er jeg ikke blot langt mere afslappet, men opnår også en form for indre stilhed (hvilket er noget som jeg sjældent har) og er i stand til at være meget mere nærværende.

Tingene forekommer mig så friske og nye, det er som om jeg får åbnet øjnene for verdens skønhed: At gå en tur i naturen efter trancen er noget af det bedste jeg ved, fordi jeg så virkelig oplever naturen. Og selv om hele denne her fornemmelse ikke varer ved hele dagen, er der dog aspekter af den, der gør det. De gange, hvor jeg laver den om morgenen, har jeg igennem resten af dagen stadigvæk en større stilhed og nærvær, hvilket gør at jeg bedre kan arbejde med det jeg laver, netop pga. at al min energi og fokus ikke er optaget af bekymringer osv. men er fokuseret på det jeg laver. Derudover har jeg igennem at udføre denne trance fået en større bevidsthed om, at det nok skal gå det hele, om det så er med skilsmisse eller studieproblemer.

Så alt i alt kan jeg varmt anbefale PowertrancenTM, og håber at andre vil få ligeså meget ud af den, som jeg gør."

Hasan

 
 

Tilmelding

Tilmeld dig nu.

 
 

Katalog og nyhedsbrev

Bestil vores nyhedsbrev eller uddannelseskatalog her.

Download det aktuelle nyhedsbrev.

Download katalog.

 
 

Tilbud lige nu


Ny Hypnose-MP3

Hypnose-MP3 om positiv tænkning.
Læs mere.

 
 

Download Hypnose og Selvcoaching


CD'er:

Ny hypnose-MP3:

 

Zenius Academy | www.zenius.dk | post@zenius.dk | Tlf. 70 26 12 60
Besøg efter aftale. Sitemap.